til forsiden
 

Om aftenens performances:

 

MC Jabber og Joe Czarnecki

Scott Martingell også kendt som MC Jabber vil stå for vokalen og får følgeskab af Joe Czarnecki, der med sin akustiske guitar og særlige spilleteknik fortæller musikalske historier. For mere info om MC Jabber.  For mere info om Joe Czarnecki

 

The Mob

The Mob, som udgøres af Emma-Cecilia Ajanki og Julia Giertz, vil optræde med danseindslaget ”Birds on Skateboards” og give en musikperformance. The Mob fejrer den performative kunstform, da kroppen kan tale på en måde som ord ikke kan. For mere info om The Mob

 

Gerlev Performance Team

Gerlev Performance team vil underholde med en innovativ parkour performance i samarbejde med StreetMovement. Teamet er et hold af særligt udvalgte dansere, performere og parkour udøvere og har eksisteret i sin nuværende form siden 2008. For mere info om GPT

 

Moderne dans v. Katrine Kroløkke

”Auf der Suche” er titlen på en danseduet fremført af Katrine Kroløkke Jørgensen og hendes dansepartner Lara Diez. Duetten tager udgangspunkt i konceptet ”Hvem kan jeg lege med” og bliver bygget op omkring et møde mellem to mennesker og en T-shirt. En let og legende koreografi som et frisk pust til forårsfornemmelserne.   

 

Emily Valentine

Aftenens DJ Emily Valentine har spillet rundt omkring i København som en del af DJ kollektivet dameUlove. Hun mikser nyt og gammelt fra the hitlist/shitlist, krinkelkrogene og det du havde glemt at du skulle huske.

 

DJ Benster

Benjamin Christian Madsen alias DJ Benster spiller hver lørdag på VibeFM. Han bevæger sig indenfor den elektroniske musikverden men berører også genrer som oldschool funk, soul, disco etc. Han har spillet i København, Jylland, Thailand og Spanien og vil sørge for god lounge stemning.

For mere info om DJ Benster

 
Modtag nyhedsbreve
-klik her
   
 
Dansens Dag – DANSEhallerne – Pasteursvej 14 – 1799 København V – info@dansensdag.dk Dans24syv arrangerer Dansens Dag i 2012, 2013 og 2014