til forsiden
 
Dansens Dag fejres næste gang lørdag d. 29. april 2017

Dansens Dag fejres næste gang lørdag d. 29. april 2017

Lørdag d. 29. april 2017 er det igen tid til at fejre Dansens Dag – som det er sket hvert år, siden 1982, hvor det UNESCO-baserede International Theatre Institute besluttede, at den 29. april skulle være mærkedag for dansen.

Vi håber derfor, at landet igen vil summe af dans. Allerede nu ved vi, at opbakningen er stor, og at flere planlægger Dansens Dag-events.

 

Dansehallerne stopper som koordinator

Dansens Dag nåede i 2014 sit foreløbige højdepunkt med omkring 50.000 deltagere og 100.000 tilskuere på landsplan. 

Dansehallerne har stået for den landsækkende koordinering af Dansens Dag fra 2007 til 2014, og fejringen af projektet er vokset støt takket være nogle store bevillinger fra Nordea-fonden fra 2008 til 2014. Og ikke mindst takket være den kolossale opbakning, der har været til begivenheden fra lokale arrangører, dansere og tusindvis af deltagere landet over.

Dansehallerne håber og opfordrer til, at fejringen af Dansens Dag fortsætter…

 

Dansehallerne bakker fortsat op om dagen

Dansehallerne vil fortsat bakke op om Dansens Dag og stå for en fejring af dagen i vores eget hus. Ligeledes vil Dansehallerne fortsat stå for enkelte delprojekter fra Dansens Dag. Årets Dans føres videre i et nyt landsdækkende projekt, hvor fællesdansen vil blive brugt i forbindelse med workshops og begivenheder hele året rundt, ikke mindst på Dansens Dag. Læs mere på www.tafatomdansen.dk

 

Også dansefilmkonkurrencen 60secondsdance.dk vil blive videreført, nu af ScreenMoves, et projekt i Dansehallerne, der i samarbejde med nordiske og europæiske partnere har videreudviklet konkurrencen. Følg med her.

 

Ta’ fat om dansen – et nyt landsdækkende danseprojekt fra Dansehallerne

Med Dansens Dag er dansen blevet udbredt til tusindvis af børn, unge og voksne, der aldrig har danset før. Det fortsætter Dansehallerne med, bl.a. med det store projekt, Ta’ fat om dansen, hvor Dansehallerne sammen med 6 partnere, de såkaldte dansefyrtårne, fordelt i hele landet og med støtte fra Nordea-fonden giver tusindvis af mennesker endnu flere oplevelser med dans. Læs mere om projektet her

 
Modtag nyhedsbreve
-klik her
Dans på farten

Dans på farten

På Dansens Dag 2012 blev togpassagerer overrasket af festlige danseindslag på perronerne. Dette mundede ud i en forrygende flash mob på Kbh's Hovedbanegård.

 

Se flere billeder her.

   
 
Dansens Dag – DANSEhallerne – Pasteursvej 14 – 1799 København V – info@dansensdag.dk Dans24syv arrangerer Dansens Dag i 2012, 2013 og 2014